Stående kursustilbud: Optimistisk Forandring med Talent og Flow + spændende NYT om bad standing/ happy ending!
Jeg er tilhænger af åben innovation og har siden januar 06 haft et originalt kursuskoncept i omløb baseret på De nye Lykketeorier og i særdeleshed Dr. Martin Seligman’s Authentic Happiness.
Mit kursus om de praktiske konsekvenser af De nye Lykketeorier (oprindeligt udviklet til den fokuserede MBA-uddannelse Master of Management Development) er i forskellige varianter gennemført og solgt igen, igen, igen.
Der er tale om et stående kursustilbud, som kan tilpasses enhver virksomhed/afd. og særlige behov, men siden begyndelsen af maj har kurset været udbudt af ‘Momentum - Nordsjællands idéhus’ under titlen "Optimistisk Forandring med Talent og Flow - De nye Lykketeorier i praksis". Optimistisk forandring er et sjældent udtryk, som signalerer den konstruktive lethed, som Lykkeklinikken står for. Stor var derfor min forbavselse, da der i lørdags indsneg sig to nye hits blandt de sjældne i Google: Teknologisk Instituts kursusnummer 88935 A bærer uklædeligt titlen: "Optimistisk forandring, fordybelse og flow", idet kursuslederen lige i forbifarten også får planket titlen på Frans Ørsted Andersens yderst læseværdige bog: Flow og fordybelse.
Kursuslederens kursusbeskrivelse ligner en svag genfortælling af Lykkeklinikkens kursuskoncept, som flere hundrede mennesker kender, så det er påfaldende åbenlyst for mange, at afgørende formuleringer virker som ren afskrift..
Allerede i januar skrev jeg om udbyttet af Lykkeklinikkens kursus: "Stoffet kan straks omsættes i praksis, professionelt såvel som privat - og skabe fornyet indhold i coaching, jobberigelse, lederudvikling og kreativitet/innovation."
Den ansvarlige kursusleder skriver om udbyttet af 88935 A: "Stof, der straks kan omsættes til praksis, professionelt såvel som privat - og skabe fornyet indhold i coaching, jobberigelse, lederudvikling samt personlig udvikling."
Allerede ved lanceringen af Lykkeklinikkens hjemmeside i maj sidste år kom vi de begejstrede skeptikere i forkøbet ved at skrive: "Positiv Psykologi er ikke for fantaster og fortaber sig ikke i jubeloptimister"…
Kursuslederen bag 88935 A fremturer: "Findes der en formel for lykke? Er det en følelse og et ønske, der er forbeholdt "jubelidioter"?"
Nuanceforskellen er vigtig.. Der er intelligens til forskel!
Happy ending: Markeder er konversationer, og jeg glæder mig over den omsiggribende interesse for Positiv Psykologi.. Du er hermed tilgivet, kære nytilkomne kollega! LEARN TO FAIL OR FAIL TO LEARN, som de siger på Harvards populæreste kursus, og forudsætningen for tilfredshed med fortiden er evne til tilgivelse..
Mon ikke selv hun er jubelidiot? For mig er det ganske utænkeligt at tro man kan komme godt afsted med bare at planke gode tanker og så uden videre gøre dem til sine egne….
Sagen minder jo i høj grad om en anden sag for et par år siden hvor andre kreative ikke var så kreative som de gav sig ud for at være og derfor troede de kunne kopiere andres gode tanker…..jeg har skrevet lidt om det på min egen blog.
Men måske man bare skal være stolt over at man kan hjælpe andre frem i denne verden som åbenbart for nogle er så svær og kaotisk, at de bliver nød til at have andre at støtte sig til?
Måske…
Som om det ikke var nok, hvad jeg allerede har skrevet, kan jeg tilføje, at omtalte formulering “Findes der en formel for lykke?” er planket fra Dansk Magisterforening, hvor den tidligere formand for Dansk Psykologforening Jógvan Petersen to gange i år under denne indbydende underspillede titel har stået for fyraftensmøder om Positiv Psykologi.
Hvis man googler “Findes der en formel for lykke?”, sker der det samme, som hvis man googler “Optimistisk forandring”. Kopien afsløres under originalen. Selvfølgelig har jeg ikke patent på Positiv Psykologi i DK; men god stil er at gøre reklame for kilderne i stedet for at snige sig ind i mediebilledet med andres iøjnefaldende titler og originale formuleringer. Vi arbejder jo med sproget i en transparent, teksttung opmærksomhedsøkonomi.
Efter at have læst Lars Ginnerups kritik måtte en
> kommentar fra mig være på
> sin plads!
> Ja, jeg har ladet mig inspirere af Lars Ginnerups
> kursusbeskrivelse, ligesom
> jeg har ladet mig inspirere mange andre steder, som
> for eksempel af de
> adskillige værker omhandlende positiv psykologi og
> flow skrevet af blandt
> andet Martin Seligman, Christopher Peterson, Alan
> Carr og Mihaly
> Csikszentmihalyi, for blot at nævne nogle.
>
> Hverken Lars Ginnerup eller jeg har været med til at
> skabe denne nye
> psykologiske bevægelse, og derfor er vores videns
> grundlag i høj grad bundet
> op omkring inspiration!
> Positiv psykologi opererer med et bestemt
> begrebsapparat baseret i deres
> kernefelter, og derfor vil dette begrebsapparat
> benyttes af alle, som
> beskæftiger sig med positiv psykologi.
>
> Kritikken, som på denne hjemmeside er blevet ført,
> er fuldstændig ude af
> proportion. Den er kørt ud på et overdrev, hvor den
> på ingen måde hører til.
> Jeg ønsker dog ikke at videreføre denne
> bombekastning. I stedet for at lede
> efter bombeskyts ønsker jeg hellere, i positiv
> psykologis ånd, at mane til
> fred!
>
> Positiv psykologi stiller nogle praktiske værktøjer
> til rådighed for os til
> brug i udviklingen af vores positive potentiale –
> værktøjer, der kan være
> til gavn for mange mennesker i deres jagt på et
> lykkeligere liv. Derfor må
> vi, som beskæftiger os med dette felt, stå sammen,
> udfordre og inspirere
> hinanden, således at vi kan bidrage til udviklingen
> af menneskets positive
> potentiale i stedet for at bruge vores tid på at
> bekrige hinanden!
>
> Emilie
Kære Emilie,
Jeg stiller mig som positiv psykolog tilfreds med, at du som aftalt omgående ændrer titlen på dit kursus fra “Optimistisk forandring” til ‘Positiv forandring’ og i fremtiden afholder dig fra at versionere mit afsnit om udbytte af kurset, nemlig “Stoffet kan straks omsættes i praksis, professionelt såvel som privat - og skabe fornyet indhold i coaching, jobberigelse, lederudvikling” - idet jeg betragter begge disse originale formuleringer fra min hånd som USPs.
I øvrigt ser jeg frem til enhver fornuftig anledning til plussum-spil med dig o.a. positive psykologer! Der er allerede over 100 medlemmer af interessegruppe om Positiv Psykologi på Groupcare, og nye tilmeldinger kan stiles til Ebbe Lavendt på e-mail adressen: el@positivpsykologi.dk