Man ta’r en by, og gør den mere lykkelig..
BBC TWO gjorde det allerede i 2005! I et ambitiøst, seriøst forsøg udvalgte man blandt frivillige i byen Slough (lidt uden for London) en repræsentativ målgruppe på 50 personer og begunstigede dem med intensive workshops og positivt psykologiske interventioner til benefice for hele målgruppens netværk. Et 33 procents lykkeløft var det bemærkelsesværdige resultat ifølge BBC Press Office.
Effektvurderingen tog bl.a. udgangspunkt i forsøgsgruppens indledningsvise score på den 10-pkt.skala (”I hvor høj grad er du tilfreds med dit liv?”), som benyttes af ’The World Database on Happiness gathered by researchers at Erasmus University in Rotterdam’, hvor DK typisk ligger i top med fx 8,3 i 2003. Forsøgsgruppens gennemsnit var til at begynde med 6,4 – et godt stykke under landsgennemsnittet i UK og lige under Kina, men efter 3-4 måneders systematisk indsats i Slough blev resultatet 8,1.
6 specialister i lykken og dertil hørende fagområder som psykologi og økonomi faciliterede forsøget igennem 3 mdr. og 4 TV-dokumentarudsendelser efter idéer og retningslinier fra den globale lykkeforskning, herunder ikke mindst Positiv Psykologi.
8,1 må betragtes som en mellemtid, da bystyret har besluttet årligt at måle lykkeniveauet:
There will also be a lasting legacy for the town, with the Borough Council agreeing to measure, on an annual basis, the happiness levels of their citizens. / Læs hele historien på BBC’s hjemmeside..
Apropos kommunesammenlægningerne.. Hvilken by tror du er eller bliver lykkeligst i DK?
Godt for byens borgere, at de blev lykkeligere!
Jeg er nysgerrig efter at høre, hvad der så videre skete. Hvordan kunne man se på byen, at borgerne var blevet lykkeligere? Var der mindre hærværk, færre hjemløse, højere skatteindtægt for kommunen osv? Et sted på Lykkeklinikkens hjemmeside kan jeg se, at lykke, flow og produktivitet er koblede, men hvordan?
Kære Ulla,
I mellemtiden har jeg ikke været i BBC, men i TDC. Til gengæld har Michael Rothenborg fra Politiken været i Slough, og du/I kan læse den stort opsatte artikel i Politiken i dag (2 rasende interessante sider, den første på forsiden af PS).
I morgen kan du/I ligeledes i Politiken læse historien om min indsats i TDC + artikel om Positiv Psykologi for erhverslivet.