Lykkeklinikken

The New Science of Happiness

Psykologisk Kapital

[...] Hvis du kunne skrue op for hvad somhelst i din virksomhed, hvad ville du så vælge: Tempoet, charmen, mangfoldigheden, web 2.0, lyset (husker du Hawthorne effekten?), humøret?

Vi har skarpe argumenter for, at de bedste knapper du kan dreje på handler om
- begrundelse af håb (målrettet kreativitet)
- fleksibel, men realistisk optimisme
- begrundelse af selvtillid/tillid
- ukuelighed (evnen til at komme igen og overgå også dine egne forventninger)

Ifølge ny, evidensbaseret forskning er Psykologisk Kapital - kombinationen af lige præcis håb, optimisme, selvtillid og ukuelighed - vejen frem til ressourceberigelse og konkurrencefordele, idet mange empiriske undersøgelser viser, at Psykologisk Kapital kan forklare en stor del af variansen i performance. Fx viste 114 studier en stærk positiv korrelation (0,38) mellem ”self-efficacy and work-related performance”. Men da komponenterne i Psykologisk Kapital skaber synergi, er den samlede korrelationskoefficient typisk helt oppe på 0,45. Dvs. at begrundet håb, optimisme, selvtillid/selvsikkerhed samt ukuelighed kan forklare 45% af præstationsniveauet. Det viser sig yderligere, at Psykologisk Kapital i kraft af indsigter fra Positiv Psykologi kan trænes og løftes 2% på en intensiv halvdagsworkshop, hvilket typisk giver udsigt til ROI på op til 270%.

Effekten er tværkulturel og tværfaglig, idet den er påvist blandt fx ingeniører og teknikere på STOR flyfabrik i USA, executives i logistikfirma, sygeplejersker på hospital, videnarbejdere i Indien og fabriksarbejdere på gulvet i Kina.

Positiv psykologi, der har ryddet forsiderne på fx TIME og The Economist er således begyndt at sive ind i leder-, personale- og organisationsudvikling, og det drypper direkte ned på bundlinien.

Vi er klar med det hele: Minutiøs, men rummelig procesbeskrivelse for, hvordan effekten kan faciliteres frem - OG vedligeholdes - OG forstærkes vha. specielt til formålet udviklet weblog. Her kan du downloade vor konceptbeskrivelse med tillidsskabende kildehenvisninger :-) Download psykologisk_kapital.pdf

Du kan læse interview med den førende forsker bag Psykologisk Kapital i The Gallup Management Journal, January 2007. Management guruen Jonas Ridderstråle (medforfatter til Funky Business solgt i 350.000 eksemplarer) skriver på en bog om fænomenet og fortalte medrivende herom til Mandag Morgen/Kommunikationsforum allerede i juni sidste år. Så vi er ikke alene om at finde dette indsatsfelt spændende, og vi glæder os til din kommentar. [...]


Kategoriseret under Håb & optimisme ang. fremtiden

 

Skriv en kommentar